Skip to main content

Trådløs tilslutning af høreapparater

Du kan forbinde dine høreapparater med apps, tilbehør og andre smarte enheder. Du får lyd i høj kvalitet, kan bevare forbindelsen med dine omgivelser, og gøre din høreoplevelse personlig.

Du kan parre dine høreapparater med Apple produkter og og udvalgte Android enheder.

Hvordan parrer jeg
1. Tjek batteriet

Indsæt et nyt batteri i dit høreapparat. Hold batteridøren åben, så høreapparatet ikke kan tændes.

2. Tænd Bluetooth
Swipe op fra bunden af din skærm for at få adgang til Kontrolcenteret. Tryk på Bluetooth ikonet.
3. Find høreapparaterne

Når Bluetooth er aktiveret, skal du gå til 'Indstillinger', trykke på 'Generelt' og derefter 'Tilgængelighed'. Luk batteridøren for at tænde høreapparatet, så din iPhone, iPad eller iPod touch kan finde dem og derefter tryk på 'Høreapparater'.


4. Foretag tilslutningen

Tryk på navnet og modelnummeret på dit høreapparat, når det vises på skærmen. Når det er tilsluttet, vil dit høreapparat blive vist med et afkrydsningsfelt, og farven på navnet vil ændres fra sort til blå. Tryk på 'Tilslut' i dialogboksen. Når du tilslutter to høreapparater, modtager du separate tilslutningsanmodninger. Den anden anmodning kan tage nogle sekunder for at blive vist, efter at den første tilslutning er startet. Nu er du tilsluttet, og du kan nu kontrollere status for forbindelsen på Høreapparat-siden.

ReSound apps

ReSound tilbyder forskellige gratis apps, så du kan gøre din høreoplevelse personlig og f.eks. ændre lydstyrken og  program, finde dit høreapparat, hvis du taber det, eller håndtere din tinnitus.

ReSound tilbehør

Mange af de lyde, vi gerne vil høre, kommer fra en afstand. Med vores trådløse tilbehør bringer vi dig tættere på mennesker og alle de lyde, der betyder noget for dig.

Hvordan kan ReSound få dig til at føle dig mere forbundet med verden?
En høreapparatspecialist kan hjælpe dig med at finde de digitale høreapparater og det tilbehør, der giver dig mulighed for at forbinde, interagere og engagere dig i din verden.