Af Ulla Oppermann Blankholm
En stor del af den danske befolkning lider af tinnitus. Ture Andersen, der er tidligere overlæge på Odense Universitetshospital og nu associeret professor på Syddansk Universitet, vurderer ud fra tidligere udenlandske undersøgelser, at cirka 16 procent af den voksne danske befolkning lider af tinnitus – svarende til cirka 700.000 voksne danskere. I 2017 viste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil ifølge Høreforeningen, at 600.000 danskere lider af tinnitus.
– Det er svært at få helt præcise tal, men ud af de her cirka 700.000, som, jeg vurderer, har tinnitus, er der cirka 10 procent, der har svære problemer, som skal behandles, siger Ture Andersen og tilføjer, at det er vigtigt, at man forstår, at man ikke kan fjerne tinnitus, men at man med god effekt kan fjerne generne af tinnitus.
På Odense Universitetshospital har man ifølge Ture Andersen konstateret, at 85 procent af de patienter, der havde problemer med tinnitus, fik afhjulpet deres problemer. Det er ifølge ham også det, udenlandske undersøgelser har påpeget.
Voldsom stigning i antallet
I 2017 da tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil blev offentliggjort, kunne man samtidig sammenligne med tal fra tidligere år, og det var ifølge Anne Mette Kristensen, hørekonsulent i Høreforeningen, bekymrende læsning. Fra 2010 til 2018 var antallet af personer med tinnitus steget med 25 procent:
– Det er en voldsom stigning. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at tallene dækker over alle danskere med tinnitus, fra de helt milde til de invaliderende tilfælde, lyder det fra Anne Mette Kristensen, som påpeger, at der er mange faktorer, som kan udløse tinnitus; muskelspændinger, piskesmældsskader, cellegifte (kemo), forkert tandstilling eller depression og angst.
Ofte ser man tinnitus i forbindelse med nedsat hørelse og støjtraumer, ifølge Anne Mette Kristensen. Ifølge WHO er 1,1 milliarder yngre mennesker på verdensplan i farezonen for at få nedsat hørelse på grund af for høj musik, blandt andet i høretelefoner, forklarer Anne Mette Kristensen, og hun peger på, at WHO har meldt om en stigning i antallet af mennesker, der får angst og depression på verdensplan, og at der kan være en sammenhæng der.
Ture Andersen mener dog, at man skal tage undersøgelsen med et gran salt.
– Det behøver ikke at betyde, at der er 25 procent flere danskere, der har tinnitus. Det lyder som en meget voldsom stigning, som måske mere har noget at gøre med måden, man indberetter på. Jeg har heller ikke hørt om en lignende stigning i andre lande, siger Ture Andersen, der dog er helt enig med Anne Mette Kristensen i, at det er vigtigt at kigge på lydpåvirkning og særligt lydniveauet især blandt unge, som lytter til musik med høretelefoner, fordi han her mener, der er en stor risikogruppe.
Frustration over ikke at leve det liv, man gerne vil
Anne Mette Kristensen taler med mange, der lider af tinnitus, og som ringer ind for at få gode råd. Hun taler ofte med dem om, hvorvidt de er stressede, og hvad det eventuelt kan skyldes.
– Det må mange erkende, at de er. Nogle er kommet igennem en sorgperiode med en skilsmisse, et dødsfald eller lignende. Kroppen husker ens bekymringer, og den angst kan for eksempel hos nogle sætte sig som spændinger i kroppen, der kan udløse eller forværre tinnitus, lyder det fra Anne Mette Kristensen, som understreger, at stress øger oplevelsen af tinnitus, og kan lige som depression hæmme i forhold til at få tinnitus til at glide i baggrunden.
Mange bliver fortvivlet: Bliver mit liv forværret, hvad med mine jobmuligheder, mit sociale liv? Hvornår vil jeg kunne koncentrere mig ordentligt igen?
– Folk bliver frustrerede, fordi de ikke lever det liv, de gerne vil. Det giver mange bekymringer, og en følelse som utilstrækkelighed kan opstå. Man kan få søvnproblemer og få en følelse af aldrig at have fred. Det her handler meget om livskvalitet – særligt fordi mange trækker sig fra ting, de normalt er glade for. Tinnitus bliver ukontrollerbar og for nogle noget, de ikke rigtig selv kan håndtere, siger Anne Mette Kristensen og tilføjer, at der heldigvis er hjælp at hente.
Du kan for eksempel kontakte det lokale kommunikationscenter og tale med en hørekonsulent. Få også tjekket din hørelse hos en ørelæge, råder Anne Mette Kristensen, for tinnitussen kan hos nogle være et symptom på et uopdaget høretab.
Det vigtigste er ifølge hende, at man erkender, at tinnitus fylder mere, end man har lyst til – og at man opsøger professionel hjælp. Mange kan have glæde af lydstimulation; særlige musikindspilninger, hvid støj samt naturlyde fra diverse apps. Andre har også god brug af samtaleterapi.
Vigtigt at finde hovedproblemet
Ture Andersen har på Odense Universitetshospital kunnet se, at bare det, at patienterne er blevet gjort opmærksomme på hovedproblemet, betyder, at tinnitus generne kan forsvinde – for eksempel at de skal have en bedre akustisk arbejdsplads.
– Det er også vigtigt, at man forholder sig til den psykologiske del af tinnitus. Den fokuserede vi slet ikke på i starten på klinikken – først i 1998 begyndte vi at screene folk for stress og depression. Jeg havde for eksempel en mand, hvor hans tinnitus blev dominerende og blev den største trussel mod hans liv. Men tinnitus blev pludselig en dominerende gene, fordi han var meget deprimeret – og det var noget helt andet end tinnitus, der havde udløst hans depression, siger Ture Andersen, som derfor mener, det er vigtigt, at man finder ud af, hvad baggrunden for tinnitussen er, og hvilke livsproblemer den enkelte har, hvis det drejer sig om svære tilfælde af tinnitus.
– Der er flere udenlandske undersøgelser, der viser, at kognitiv terapi, der fokuserer på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder, har kunnet påvise en pålidelig effekt i forhold til tinnitus, siger Ture Andersen, der understreger, at det handler om at finde ud af, hvad der virker for den enkelte.
